Af Cecilie Hannah Paludan Lütken
For mange er barndommen en tid fyldt med leg og sjov, uden bekymringer om fremtiden. Men hvad sker der, når man som barn vokser op som jøde under Anden Verdenskrig og tvinges til at klare sig selv i en verden præget af vold, had og frygt? Kampen for overlevelse bliver det vigtigste, men hvad stiller man op med sig selv når denne kamp er vundet? Hvordan finder man tilbage til sig selv?
Václav Marhouls krigsdrama The Painted Bird, baseret på romanen af samme navn fra 1965 af Jerzy Kosiński, skildrer på barsk og ærlig vis netop disse udfordringer.
Da nazisterne begynder deres masseudryddelse af jøderne i Østeuropa, bliver den unge jødiske dreng Joska (Petr Kotlár) sendt af sine forældre ud til sin tante på landet, hvor han kan gemme sig. Men da tanten pludselig dør, begynder den unge drengs kamp for overlevelse – en kamp, der viser sig at være mere barsk og ubarmhjertig, end hvad han kunne have forestillet sig. Vi følger denne kamp, hvor dagligdagen konstant ændres alt efter de personer han møder på sin vej, der hver især giver os et indblik i, hvor hensynsløs en verden, han lever i.
Det er en barsk og voldsom oplevelse med utallige rystende og hjerteskærende øjeblikke, præget af uvidenhed, udnyttelse og ødelæggelse, ikke mindst for Joska selv. Og det er netop denne uvished, som gør filmen særligt interessant, fordi man aldrig kan vide sig sikker på, hvem han møder på sin vej, og hvilke konsekvenser, der følger.
Men filmen formår samtidig at vise, at der midt i en verden fyldt med kaos og had, også findes mennesker som er sympatiske og klar til at hjælpe folk i nød. Vi ser, hvordan Joska bliver ført til en af tyskerne mange lejre for at blive henrettet, men en tysk soldat (Stellan Skarsgård) viser barmhjertighed og lader ham gå. Det er særligt i scener som denne, at vi ser hvilken betydning personerne, Joska møder, har for ham, og hvordan de er med til at påvirke ham som person.
Det unge talent Petr Kotlár er fremrangende i rollen, hvor de mindste ændringer i hans ansigtsudtryk bringer et væld af følelser frem. Vi hører også kun Joska tale ganske få gange i filmen, hvilket gør, at hans kropsprog og ansigtsmimik springer tydeligere frem. Både i øjeblikke hvor han føler sig særlig sårbar og udnyttet, men han er heller ikke bange for at vise sin vrede og frustration frem ved at råbe og slå ud – et billede på den afmagt, han føler.
Filmens visuelle udtryk er med til at fremhæve den rå og barske virkelighed, som Joska udsættes for. The Painted Bird er filmet i sort/hvid på 35mm, hvor de neutrale nuancer nærmest virker som et symbol på den følelsesløse verden. Kotlárs skuespil bliver også hjulpet af filmens stærke æstetiske udtryk, der gør hele oplevelsen mere naturlig og virkelighedsnær.
I nærbillederne kommer vi helt tæt på følelserne, især i de mest tilspidsede situationer, mens de store, brede landskabsbilleder er med til at understøtte den rystende og kolde virkelighed, vi er vidne til gennem Joskas oplevelser.
The Painted Bird er en rå og barsk film om livet som jøde i Østeuropa under Anden Verdenskrig, der går lige i hjertet. Den formår at skildre kampen for overlevelse på en rørende og rystende måde, hvor begyndelsen på rejsen for at genfinde sig selv, står tilbage som et smukt punktum.
Kommentarer